Med mit røde hår sat i hestehaler og klædt i en puffet pink kjole med høje sokker, fortæller jeg begejstret min bløddyrsven, Mr. Whiskers, at jeg i dag er gået over til at bruge "store pige-trusser". Far mener, jeg er moden nok til at undvære bleer, mens han arbejder, så længe jeg leger stille. Senere lover han at tage os på legepladsen! Men tingene tager en drejning, da jeg begynder at vride mig, fordi jeg føler, jeg skal tisse. Jeg vakler væk, men når det ikke i tide, og efterlader en vandpyt på gulvet. Jeg tørrer hurtigt op med papirhåndklæder i håb om, at far ikke vil lægge mærke til det. Senere rammer katastrofen igen—denne gang når jeg ikke potten til tiden til afføring. De uundgåelige lyde og rod er umulige at skjule. Far opdager min ulykke og beslutter min straf: jeg skal blive i mine besmittede trusser hele dagen og må undvære turen til legepladsen. Keder mig og urolig underholder jeg mig selv ved at vise Mr. Whiskers fjollede spil og bruger selv min besværlige situation til at lege kigbold. Jeg begynder at føle mig på en mærkelig måde søde i min situation, på trods af ubehaget. Følelsen af at være drillen får mig til at udforske forbudte adfærdsmønstre, hvor jeg rør mig selv, hvor far har advaret mod det. De plettede stoffer i mine trusser tilføjer en underlig spænding, mens jeg fortsætter med at være fræk, og falder til sidst i søvn efter en række lystige fejltrin med Mr. Whiskers. Morgenen kommer, og jeg forsøger at rense op, men rodet er sejlivedt. At bøje sig, strække sig og sprede sig gør det kun værre. Nederlaget indser jeg, at jeg sandsynligvis snart vil være tilbage i bleer—men for nu værdsætter jeg det kaotiske, oprørskæ thrill ved at være en "dårlig lille kvinde".
