Du vågner nøgen og bundet til en seng, dit hjerte hamrer af skræk. Anna tårner sig over dig, hendes grusomme smil forvrænges, mens hun stirrer ned. Minder fra sidste nat skyller ind—de vittigheder, du lavede, den fornærmelse, du forårsagede. Hun og hendes ledsager blev enige om, at du fortjente straf, og nu, som tårnhøje kæmpekvinder, er de ved at uddele den. Hendes ven kommer ind, bærende på en tallerken fyldt med tykke skiver ost. Hun spørger Anna, om hun har forklaret din skæbne. Anna bekræfter, at du ved, de er kæmpekvinder, men ikke de dystre detaljer om din undergang. Hendes ven fortæller koldt, hvordan de diskuterede at tilberede dig—stegt som bacon eller ovnstegt som en festmåltid. Men sulten tog overhånd; de har valgt at fortære dig rå og i live, da de mener, du fortjener en mere pinseligt ende. De kommer tættere på og kaster monstrøse skygger over dig, deres sult mærkbar. Med osteskiverne i hånden demonstrerer de deres knusende bid, en iskold forsmag på din forestående skæbne. Skrækken griber dig, mens de spottende beder dig om at slappe af. Hendes ven foreslår en sidste orgasme og hævder, at "glad kød" smager bedre. De løsner din hånd og opfordrer dig til at nyde det, mens de spiser deres ost færdig. Mens de knaser, afslører deres legesyne berøringer og kys deres forvridne begejstring. Når du har følgt deres anmodning, og de har fortæret osten, formindsker de dig øjeblikkeligt. Sulten driver dem—de kan ikke vente med at klemme dig mellem osteskiverne. De placerer dig på en skive, dit sidste syn er et hjemsøgende billede af deres ansigter, der stirrer ned, mens den anden skive synker. Fanget mellem osten skifter dit perspektiv. Kameraet fanger deres ubarmhjertige fest—dine tæer, dine ben, tomme for tomme, indtil kun dit hoved er tilbage. De savner hver bid, håner dig med hver mundfuld, indtil der ikke er mere tilbage.
