Diana og jeg er udmattet efter en lang dag med at vandre rundt i byen. Vores fødder har været fanget i løbesko i timevis, og vi kan kun forestille os den fugtige, musky duft, der stråler ud fra vores sokker og sko. Diana mistænker, at der endda er et hul i en af hendes sokker. Vores lille følgesven er her, klar til at underholde os, mens vi indvier os i noget legesygt ydmygelse. Vi tilkalder ham, håner ham og ser, som han ivrigt logrer med halen, allerede med en anelse af den intense lugt, der undslipper vores sko. Han snuser vedholdende, næsten som om han nyder det. Når vi har fået nok, afslører jeg mine sokker, og han ved, hvad der kommer nu. Vi beordrer ham til at løse vores snørebånd med tungen, tage vores sko af og indånde den skarpe aroma indeni. Lugten er overvældende, men han synes betaget. Vi presser vores fodsåler og sokker mod hans ansigt og tvinger ham til at indånde duften af vores anstrengelser. Dianas hullede sokke tilføjer yderligere til øjeblikket. Vores tæer og fingre omfavner hans næse og sikrer, at han føler hver eneste dråbe af ydmygelsen. Vi kræver, at han holder munden lukket og kun ånder gennem næseborene for fuldt ud at nyde den intense duft. Han gør ikke modstand og fortsætter med at indånde dybt, mens vi sparker hans ansigt og bruger ham som fodskammel. Vi skiftes til at presse vores sokker under hans næse, mens den anden ydmyger ham yderligere. Mine fødder forbliver tæt på hans ansigt og sikrer, at han ikke går glip af et eneste sekund af vores dominans. Endelig er øjeblikket kommet – vi trækker vores sokker af og nyder vores barbent triumf.
