Diana og jeg besluttede os for at have lidt legesy, men ydmygende sjov med vores lille slave. Ved siden af os er han markant mindre og lettere, hvilket gør ham til det perfekte mål for vores påfund. Vi hånede ham ubarmhjertigt, skubbede ham frem og tilbage, gav ham slag i ansigtet og bagdelen, mens spændingen steg. Jeg demonstrerede for Diana, hvordan man løfter og bærer ham, en første gang udfordring for hende. Selvom hun kæmpede i starten, mestrede hun efterhånden forskellige løfteteknikker, mens vi fortsatte med at håne ham. Jef placerede ham ubesværet på min ryg og begyndte at lave squats—hans vægt var latterligt let! Derefter lagde jeg ham tværs over min vens ryg, hvor han klynkede og kæmpede mod svimmelhed. Vi placerede ham fladt og greb ham fast—jeg tog hans arme, mens Diana holdt hans ankler. Vi svingede ham gennem luften, talte til tre og slyngede ham ned på sofaen, hvorefter vi skiftedes til at sidde på ham med vores fulde vægt. Da han forsøgte at rejse sig, knuste vi ham mellem vores kroppe og pressede vores bryster mod ham. Hans stønnen opmuntrede os kun. Efter endnu en omgang smæk kastede vi ham tilbage på sofaen og tvang ham til at krydse arme og ben. Vi løftede ham som en sæk kartofler, hver især på skift. Derefter satte jeg ham på mine skuldre og paraderede ham rundt i rummet, mens han klynkede og var intimideret af min højde og styrke. Da han var fuldstændig ydmyget, beordrede jeg ham til at knæle og kysse vores trænere. Men prøvelsen var ikke ovne endnu—vi havde en sidste udfordring til ham: at løfte *os* og gætte vores vægt. Han kæmpede voldsomt og formåede knap at gætte Dianas vægt. Udmattet af hans svage forsøg sendte vi ham væk og følte os stolte ved at spille med vores sejrrige muskler.
