At forvandle nogen til et blot kar er ingen simpel opgave, men der er ingen grund til at holde tilbage fra at finde glæde i processen. Forestil dig øjeblikket, hvor en ubarmhjertig strøm udløses uden forvarsel mod et hjælpelost subjekt. Lige som det åbner munden og forventer noget overskueligt, mødes det med en modbydelig kaskade, der dækker dets ansigt i en ubehagelig rod. Men spild ikke din medfølelse – denne persons bekymringer er irrelevante, dens humanitet triviel. Nyd i stedet dens ulykke, forstærket af ekkoet af min uhæmmede latter. Sikker på, at sådan en glæde opvejer dens lidelser. Som forventet vælter den ynkelige skabning sig ynkeligt i selvmedlidenhed og erkender ikke den fryd dens elendighed bringer mig. Dens skrig og bønner om nåde er forgæves, dens svage forsøg på at skærme sig mod slaget tilføjer kun til kaoset. Dens hektiske bevægelser smører snavset yderligere ud og tvinger mig til at holde det fast med vægten af min tunge støvle – et heldigt valg, sandelig. For dem, der nyder dette skue, er der en ekstra fordel. Mine flydende bevægelser, mens jeg positionerer mig til at levere præcise slag, tilbyder en fængslende udsigt over min atletiske skikkelse – en harmonisk blanding af styrke og ynde. Et vidnesbyrd om menneskelig excellence, der står i skarp kontrast til dybden af fornedrelse. Forestil dig selv i dens sted, et blot værktøj, reduceret til ikke mere end et objekt til nytte.
