Du træder ind i rummet, det stramme blå stof i dine leggings spænder med hver bevægelse. Dit blik falder på toilettets slave, og du informerer ham om, at slaven, han så dig fortære levende, nu er blevet fuldstændig fordøjet i din mave. Du gester mod din egen bagdel, præsenterer den for ham og lover, at han er ved at se den samme mand forvandle sig til affald. Du håner ham ved at gnubbe stoffet over din røv, før du sætter dig på tronen. En symfoni af høje, rivende prutter begynder, hver enkelt ledsaget af din grusomme kommentar om din magt til at formindske folk til intet andet end snavs eller at skylle dem levende ned for at slutte sig til resterne af andre. Når den gasformige optræden er slut, rejser du dig for at trække leggingsene ned og afsløre dit perfekte, blotlagte røvhul for slavens beskuelse. Du sætter dig igen og tilbyder ham en fuld, uforstyrret udsigt, mens dit hul begynder at åbne sig. Du tømmer resterne af den fordøjede slave over ham med tunge, våde lyde, din dialog en blanding af gigantisk vore og toiletdomination. Når den sidste portion er faldet, tørrer du dig ren og smider det beskidte papir på hans hoved. Du trækker leggingsene op igen og peger direkte på din røv med truslen om, at hvis han ikke spiser hver eneste smule af dit affald, vil han være den næste, der bliver forvandlet og udskilt fra den. Du sætter dig kort ned og giver ham et sidste blik på udgangen, han måske snart vil tage. Du rejser dig, glor ned og giver din endelige dekret: "I morgen vil jeg sluge dig levende. Du vil blive fordøjet i mig, og jeg vil skide dig ud lige her." Med det lukkes låget og forsegler hans skæbne.
