Scenen åbner i stilhed, et vidnesbyrd om et veletableret dynamisk forhold. Fruen sover fredeligt i sin seng, mens hendes to slaver — manden sikret i sin kyskhedsindretning — hviler på gulvet ved hendes fødder. En skarp alarm bryder stilheden og får slaverne til at fare op og slukke den. Deres morgenpligt begynder: den ene vækker Fruen med blide massager og tilbedelse af hendes krop, mens den anden forbereder hendes morgenkaffe. Mens hun nipper til den varme drik, lader hendes øjne glide hen over hendes ejendom. Et simpelt nik er alt, hvad der kræves for at vælge hendes 'toilet' til morgenen. Den valgte slave og den anden bevæger sig straks mod toiletboksen. Den ene indtager positionen inde i boksen, mens den anden knæler lydigt ved siden af. Fruen nærmer sig roligt, mens hun stadig nyder sin kaffe. Hun sætter sig på boksen, hendes krop slapper af, mens hun begynder at tømme sig direkte i munden på sin ventende toiletslave. Mens festen er i gang, griber hun den knælende slave i nakken og presser deres ansigt voldeligt ned mellem hendes lår og sædet, hvilket tvinger dem til at indånde de rå, intime dufte af hendes proces. Når hun er færdig, bliver denne knælende slave til hendes levende toiletpapir, deres tunge slikker og renser hver fold og sprække, indtil hun er plettfri. Mens Fruen vender sig mod sit toiletbord for at påføre makeup, sørger hendes menneskelige 'papir' for, at 'toilettet' har indtaget hver sidste smule ved at samle eventuelle faldne stykker og skubbe dem tilbage i munden. Først når hun er tilfreds, går hun. Toiletpapiret hjælper derefter den udmattede toiletslave ud af boksen og fører dem til brusen. Der, for at fuldføre renselsesritualet, tømmer papiret deres egen blære på toilettets ansigt og fjerner dermed beviserne for deres hengivenhed.
