Christina ringede til mig med en usædvanlig anmodning: hun havde brug for en toiletslave i weekenden og lovede en overraskelse. Som det viste sig, havde hun forberedt sig til dette øjeblik hele ugen. Inspireret af ideen om, at en hengiven slave bør indtage alt, hvad hans herskinde befaler, havde Christina samlet sit affald i en plastikboks, frosset det ned for at bevare friske mens du intensiverede dets lugt. Da hun ankom lørdag morgen, følte jeg mig allerede utilpas, men hun insisterede: spis alt eller betal en bøde. Jeg optøede boksen i mikrobølgeovnen, og dens skarpe aroma fyldte rummet. Christina, ivrig efter at fortsætte, instruerede mig om at spise de ældre, mere stinkende portioner først, efterfulgt af den friske bunke, hun var ved at producere. Mens jeg kæmpede med kvalme, lykkedes det mig at indtage det meste af de første to portioner, selvom hun tydeligvis var utilfreds. Næste gang advarede hun, ville bøden være større, hvilket truede min evne til at finansiere mad. Trods udfordringen er jeg taknemmelig for hendes barske, men lærerige dominans. Under prøvelsen var jeg tæt på at kaste op, hvilket fik Christina til at træde tilbage i forventning om et rod. Denne brutale prøve på lydighed er en overgangsrite for enhver toiletslave, og jeg er fast besluttet på at bevise min loyalitet, selv i ansigtet af så overvældende stank. P.S. Christina delte en video, der dokumenterede hendes omhyggelige proces – hvordan hun opbevarede sit affald i fryseren hele ugen. Det optøede resultat beholdt sin originale konsistens, men lugten var overvældende. Da jeg åbnede boksen, ramte stanken mig øjeblikkeligt. Christina drillede: “Jeg ved ikke, hvordan du skal spise det!”
