Oplevelsen var grusom—flere gange kæmpede jeg for at synke, følte kvalme krybe ind på mig og var tæt på at opgive hele prøvelsen. Men lysten til at tjene damernes respekt skubbede mig videre. Det havde været næsten to år siden, jeg havde smagt Yanas afføring, og jeg var blevet vant til Christinas særlige smag. At tilpasse mig denne nye møde var nervepirrende. Yanas tilbud var tæt med korn, der knasede højt med hver bid, hvilket fik kvinderne til at grine. Frygt greb mig, før sessionen begyndte, og jeg søgte desperat efter en anden til at tage min plads, men forgæves—jeg havde ikke andet valg end at fortsætte. Yanas ry gik forud for hende: hendes afføring var ofte rigelig, flydende og nogle gange endda diarrélignende. Da jeg holdt to tallerkener og ventede på, at kvinderne skulle positionere sig, hamrede mit hjerte, og tiden syntes at stå stille. I det øjeblik Yana begyndte, fyldte den umiskendelige lugt luften, og hendes afføring strømmede ubarmhjertigt. Jeg vidste, at jeg skulle indtage hver eneste bid, hendes skabning blandet med vaginale sekreter. Havde det været Christina, var jeg måske vaklet. Før jeg kunne afslutte en mundfuld, blev en anden fyldt ske skubbet mod mig. Kvinderne opmuntrede mig, ske efter ske, ubøjelige i deres tilskyndelse. Det var en udholdenhedsprøve, jeg aldrig vil glemme.
