På en ophidset arena fyldt med rivalisering stod to besluttede mestre over for deres loyale slaver i en række intense konkurrencer. Hver kvinde var skarpt drevet af lysten til sejr og pressede deres tjenere til ydergrænsen. Spillene startede med et terningkast, der afgjorde slavernes skæbne, idet det kastede tal bestemte antallet af slag, de skulle udholde. Da terningerne standsede, valgte mestre deres slaver – ulige eller lige tal besluttede, hvem der skulle tjene Christina og hvem der tilhørte Victoria. Jeg længtes efter at tjene Christina, men skæbnen tilskrev mig Victorias omsorg, mens Mark blev Christinas tjener. Udfordringerne eskalerede, da mestre placerede sig på stole over os, deres kommanderende tilstedeværelse hoverede. Ud af øjenkrogen fik jeg et glimt af Christinas betagende skikkelse og misundede Mark, selvom Christinas kraftfulde handlinger fyldte luften med en overvældende lugt. Imens var Victorias tilbud, skønt underligt søde, en hård prøvelse for udholdenhed. At sluge var en kamp, hvert øjebok truede med at overvælde mig. Mestre frydede sig over deres dominans, deres latter ekkoede, mens de krævede perfektion fra deres slaver. Mark, nyere i tjenesteydelsen, syntes at nyde intensiteten og omfavnede det sensoriske angreb med en uventet iver. Konkurrencen var nådesløs, og hvert øjeblik var en prøve på viljestyrke og underkastelse.
