Inden for de kolde, ubøjelige mure ved Slaveuddannelses- og Genopdragelsescentret udfører de strenge og ubarmhjertige kvindelige officerer deres daglige pligter metodisk. Dagens program inkluderer en grum opgave: at straffe slaverne, der er markeret for ulydighed. Som skæbnen vil have det, er der kun én ulykkelig sjæl på listen i dag. Officererne udveksler vidende smil, deres forventning er tydelig, mens de forbereder sig på at bruge al deres opmærksomhed på at sikre, at denne trodsige slave udsættes for maksimal lidelse. Han slæbes ind i strafferummet, hvor den blindfoldede og lænkede fange smides i gulvet med vold. En officer træder frem, tager hans underbukser af og begynder at udgylde en strøm af skærende, gylden urin over den skælvende fange. Den sviende væsge dækker hans ansigt og fremkalder voldsomme rykk og skrig af smerte. Da hans blindfold fjernes, trygler den fortvivlede, urindækkede mand om nåde, hans bønner styrker kun officerernes beslutsomhed. De sætter ham fast med lænker om halsen og arme, hvilket gør ham fuldstændig forsvarsløs. Mens den skræmte mand vrides i panik, positionerer en anden officer sig over ham, hendes krop klar til en endelig ydmygende handling. En tyk, mørk masse langsomt kommer til syne fra hende, svinger faretruende, før den lander direkte på hans ansigt. Lettelse skimtes kort i hans øjne, men den varer ikke længe. En officer skubber hurtigt den modbydelige substans ind i hans mund, hvilket tvinger ham til at udholde den modbydelige smag. Straffen intensiveres, da en tredje officer træder frem og skaber en afskyelig blanding. En skummende blanding af skarp urin og rester af afføring fylder et pindglas, hvilket skaber en kvalmende bryg. Den magtesløse slave tvinges til at indtage hver dråbe, hans kogning og modstand mødes med yderligere spot. Efterladt i lænker og brudt, står han som et grelt minde om facilitetens nådeløse metoder.
