At fodre tronen
Valentina Lux
Undergivelsens Ceremoni
Tronet på vores undergivne menneskeklok sidder Kamikatze og jeg og glinser i vores blanke latex. Vi byder den bønfaldende begynde med en hengiven tunge, der masserer og trænger ind for at nyde den stærke duft af det, der skal komme. Hans bønfaldende mund mod os er en forsmag, et klart løfte om, at hans hele væsen vil blive beholderen for vores gave. Klimaks når, når vi løsriver et stort regnskyl, der fylder hans ventende mund og oversvømmer hans skikkelse, indtil han forsvinder under det jordnære vandfald. Vi maler hans sorte tøj med det friske, varme medie og udvisker stoffet under en rig, tekstureret belægning. Mens rummet tykner af duft, arbejder Kamikatze byttet ind i selve stoffet i hans jakkesæt med sine snavsede hænder, en sidste, intim besiddelse.
