Tidligt i morges, efter en uforglemmelig fest på min residens, vågnede jeg op til fuldstændigt kaos: badeværelserne var helt blokeret, takket være mine overivrige gæster fra natten før. VVS’eren? Forudsigeligt uopnåelig. Uen tøven tilkaldte jeg min hengivne tjener, der ankom med den umiskendelige underdanighed, allerede forventende dagens udfordringer. Jeg pegede mod badeværelset, hvor et bjerg af toiletpapir stod som et vidnesbyrd om nattens overdrivelse. Hans øjne blev store—en blanding af ængstelse og urokkelig loyalitet. "I dag er din heldige dag," drillede jeg med et skælmsk smil. "Din Frue kræver en unik personlig service." Jeg bad ham lægge sig på gulvet, mens jeg lagde mig tilbage på sofaen, benene elegant positioneret, i fuld kontrol. "Nattens nydelse af rå fisk kan have været lidt overdrevet," advarede jeg og forberedte ham på hvad der var i vente. Med en bevidst indsats leverede jeg en ubekymret cremet gave. Han forblev standhaftig, vidende at hans eneste formål var at tjene mig—hans hengivenhed næsten morsom. Næsten. Men jeg var ikke færdig. Jeg tændte en cigaret, tog et dybt sug og beordrede: "Giv mund. Du er min askebæger nu." Han adlød uden tøven, rystende let, mens asken faldt direkte ind i hans ventende mund. Perfektion. "Der er mere," erklærede jeg, og med sømløs flydendehed lod jeg en varm strøm af mit gyldne væsen flyde ubesværet ned i hans strube. Han slugte hver dråbe af min dyrebare gave uden spørgsmål, og jeg kunne ikke lade være med at grine. "Se? Du er født til dette." Cigaretten udløste endnu en sidste trang, og jeg skænkede ham en afsluttende mesterværk. Nogle få bevidste bevægelser, med ham liggende der, mund åben som et helligt kar, og jeg var endelig tilfreds. "Godt klaret, slave," bemærkede jeg, mens jeg slukkede cigaretten. "Forbliv i beredskab. Hvis VVS’eren fortsat undgår mig, ved du hvem jeg ringer til." Med en kongelig vink afskedigede jeg ham og efterlod ham præget af mit væsen. Og hvad angår mig? Jeg følte mig intet mindre end guddommelig.
